Guide: Sådan indretter du børneværelset

Guide: Sådan indretter du børneværelset

Børn elsker at vise deres værelser frem til familie, venner og bekendte. Værelset er nemlig deres egen lille stolthed. Det er her de er kreative, leger og ikke mindst sover. Alt i alt bruger de altså ufattelig mange timer i rummet, og derfor er rammerne netop også så vigtige. Børneværelset skal både kunne inspirere de små til leg og sjov, men skal også kunne få dem til at finde ro i aftentimerne. Det handler om at skabe den helt rette atmosfære på børneværelset.

Herunder har vi opridset 10 skarpe tips, som du kan bruge til inspiration ved indretning af børneværelset.

Børneværelse inspo

Billedet er fra Pinterest

1. Tag børnene med på råd

Når barnet er gammelt nok, så tag dem med i indretningsprocessen. Som forældre kan man have nogle klare idéer om hvorledes børneværelset skal syne herunder materialevalg og farvenuancer. Men ofte vil barnet formentlig have nogle anderledes forventninger omkring deres værelse.

Børnene har måske en yndlingsfarve eller yndlingsdyr, de ønsker som et gennemgående tema i indretningen. Det er naturligvis vigtigt at sætte nogle grænser for børnene, så de ikke får frit spil. Men børnene vil formentlig stå tilbage væsentlig gladere, når de selv har været en stor del af indretningen, som afspejler deres skøre og finurlige personlighed.

2. Leg med huler og ruminddelinger

Den perfekte scene til hygge og leg er små huler, hvor børnene for alvor kan få lov at slippe kreativiteten løs. Disse huler kan kreeres med små indendørs legetelte, hvor børnene kan kravle ind og finde lidt ro fra den til tider hektiske omverden.

En oplagt mulighed til børneværelset kunne være en hems eller højseng, som skaber mere niveau på børneværelset. Ofte kan børneværelser være til den mindre side, og med en højseng kan rummet pludselig syne større, og man skaber mere gulvplads til leg.

Hvis to søskende deler værelse, så er der alfa og omega med en god ruminddeling, da det er vigtigt for børnene at have deres eget private sted, hvor de kan søge hen. På den anden side kan det også give en masse nærhed og hygge, når børnene deler værelse.

Børneværelses organisering

Billedet er fra Pinterest

3. Hold orden i al legetøjet

Mange børn har bunkevis af legetøj, som hurtigt kan komme til at rode på gulvet. Sørg derfor for at have nogle gode opbevaringsmuligheder på børneværelset. Dette kan fx være en skæg skattekiste, flettede kurve eller et smart reolsystem.

Lad gerne hvert stykke legetøj have sin egen plads. På denne måde bliver det mere overskueligt og en nemmere opgave for barnet, at selv rydde op.

Børneværelse kollage

1) Gulvtæppe 2) Opbevaringskasse 3) Natlampe 4) Gåbil 5) Luftballon 6) Køkkenredskabssæt 7) Børnekøkken 8) Børnelænestol 9) Trapez

4. Et værelse som indbyder til leg

Indret med møbler i børnehøjde – dette kan fx være et fint lille bord med stole, hvor barnet kan samles med vennerne til leg. Det kan også være et smart børnekøkken eller en hyggelig lille sofa, hvor man kan læse godnathistorierne.

Det kan være en god idé at anvende flere tæpper til gulvet på børneværelset. På denne måde kan man inddele rummet i zoner, og det er mere behageligt at lege på et gulvtæppe fremfor fx et hårdt klinkegulv. Husk dog, at det også skal være nogle tæpper, som er forholdsvis nemme at rengøre igen, hvis uheldet skulle være ude.

Børneværelses inspiration

Billedet er fra Pinterest

5. Smæk på farverne og mønstre

Hvide vægfarver er altid et populært valg, men giv den gerne lidt ekstra gas på børneværelset med diverse vægfarver. Det kan være overrumplende at male hele rummet – et godt forslag er derfor, at blot male en enkelt væg i barnets yndlingsfarve. På denne måde er det heller ikke lige så stort et projekt at male om igen, når barnet bliver større.

Wallstickers kan desuden også være en god løsning, som kan klistres direkte på vægge og døre, og de findes i utallige af figurer og mønstre. De er hurtige at opsætte og tage ned igen. 

Drenge værelse

Billedet er fra Pinterest

6. Det naturlige – og den hyggelige belysning

Lyset kan være altafgørende i boligindretning – dette gælder uanset om det er stuen, køkkenet eller børneværelset. Få gerne så meget naturligt lys ind på børneværelset, som overhovedet muligt, som giver en behagelig atmosfære.

Find desuden en god balance mellem hvidt og skarpt lys til lektiehjørnet, og et mere behageligt lysskær til lege- og sovehjørnet. Suppler gerne med fine og hyggelige lyskæder, som kan give barnet ro og tryghed i nattetimerne.

Lege værelse

Billedet er fra Pinterest

7. DIY-projekter til børneværelset

Vi har allerede været inde på det – børnene elsker at sætte deres eget præg på indretningen. Og hvad er bedre end fine og kreative DIY-projekter, som I sammen kan bruge en hyggelig søndag eftermiddag på? Herunder har vi opridset tre konkrete forslag til DIY-projekter til det farverige børneværelse.

  • Kreere nogle fine perleplader, som kan hænge på en snor i vinduet eller hen over sengen. De vil uden tvivl pynte gevaldigt.
  • Farvelæg papir og karton i alle regnbuens farver, som kan pynte på væggene eller indrammes som et fint billede til skrivebordet.
  • Lav jeres eget pynt til højtiderne. Lad børnene lave deres helt eget julepynt, som vil gøre december helt magisk.

8. Holdbarhed og sikkerhed

Børn har ikke samme respekt for møbler og deres sårbarhed. Derfor er det en god idé at udvælge nogle møbler, som kan tåle at blive rykket lidt hårdt i under leg og tumult. De fleste børnemøbler er i dag designet med stor fokus på sikkerheden, men hav derfor fortsat et øje for at udvælge nogle møbler, som ikke består af skarpe kanter, hvor børnene kan falde og slå sig.

Børneværelse ideer

Billedet er fra Pinterest

9. Billeder og plakater

Man kan finde ufattelig mange smukke, farverige – og ikke mindst lærerige plakater til børneværelset. Dette kunne eksempelvis være finurlige plakater med alfabetet eller verdens mange flotte dyr. Lad gerne børnene selv vælge nogle i deres yndlingsmotiv. Plakaterne kan udskiftes henover tid, når barnet bliver ældre.

børneværelse indretning

Billedet er fra Pinterest

10. Det skiftende børneværelse

Børn kan hurtigt ændre smag i takt med alderen. Det ene år er de fans af Gurli Gris og det næste år er det Superman, som hitter. Vær derfor en smule påpasselig med de helt store makeovers af børneværelset. Investere gerne i nogle tidløse møbler, som kan holde mange år fremadrettet – og udvælg nogle farver, som ikke sådan lige går af mode igen hos barnet.

Back to blog