12 spejle som vil løfte dit badeværelse

12 spejle som vil løfte dit badeværelse

Spejl til badeværelset virker som en selvfølge. Hvis der er noget rum i huset, hvor det giver mening at kunne se sig selv, er det i rummet, hvor barbering, lægning af mascara, hårpleje, børstning af tænder og alle de andre daglige ritualer inden for kropshygiejne og -makeover finder sted. Spejle byder ikke på synderlig variation i funktioner – du kan se dig selv i dem, og det er alt. Men rammens udseende og materialer kan variere betragteligt, også inden for et gængs rundt spejl til badeværelset. Læs med her hvor du finder 12 spejle som vil løfte dit badeværelse.

Kristina Dam Studio Rotating Mirror

Kristina Dam Ø60 roterende spejl

Kristina Dam er et godt valg for dig, der vil give dit badeværelsesspejl karakter. Det er et lille, afrundet spejl med en diameter, der gør det i stand til at afspejle ansigtet på nær hold, uden det levner synderligt med plads til kroppen i øvrigt. Spejlet kan drejes sidelæns for at vise din profil på en måde, hvor du ikke behøver krampagtigt at dreje nakken. Det gør spejlet velegnet til at lave en grundig barbering.

Spejlet "Rotating Mirror" fra Kristina Dam Studio koster 3399 kr. og kan købes her.

AYTM Circum spejl

AYTM Circum Ø110 slankrammet spejl

Mere diameter at gøre godt med har du i Circum AYTM, der bryster sig af en slank, sort ramme. Ikke overraskende har rammen ikke nogen praktisk værdi, men hjælper ligesom en billedramme med at sikre mod, at spejlet visuelt går i et med væggen. Den store spejlflade får så lov til at være fokus for øjets opmærksomhed, og den skaber en illusion af rumlighed i badeværelset, der giver et friskt løft.

Spejlet "Circum Ø110" fra AYTM koster 2199 kr. og kan købes her.

House Doctor Walls spejl

House Doctor Walls ovalt entrespejl

Hvor rammen var smal ved Circum, er den nærmest usynlig ved det ovale Walls spejl fra House Doctor. Dets aflange form lægger mere op til brug i entréen, end i badeværelset, hvor det er vigtigt at se hele kroppen på vej ud af døren – om looket nu er det rette. Spejlet kan dog også hænges vandret ved vask og give plads til to hoveder. Han kan barbere sig, hun kan lægge mascara.

Spejlet "Walls 50x100" fra House Doctor koster 949 kr. og kan købes her

Broste Copenhagen Pelle spejl

Broste Copenhagen Pelle firdobbelt spejl

Det firdobbelt Pelle spejl fra Broste Copenhagen lægger med sine to aflange og to korte spejle op til, at en lille kernefamilie på to voksne og to børn kan spejle sig samtidig, når der børstes tænder om morgenen. Spejlet fungerer også fint i entréer eller i dagligstuen, hvor spejlet kan gøre meget i forhold til at pynte en væg, der ellers er blottet for malerier, billedrammer eller noget andet interiør.

Spejlet "Pelle" fra Broste Copenhagen koster 1079 kr. og kan købes her.

Kristina Dam Studio Easel spejl

Kristina Dam Easel staffelieragtigt spejl

Spejle hænger typisk på væggen, hvilket i større eller mindre grad er synligt alt efter spejlets design. Ved Easel spejlet fra Kristina Dam er det meget tydeligt, for spejlet, hvis design henter sin inspiration fra de opstillede lærreder i en kunstners atelier, har T-formet ramme øverst og nederst til at holde spejlet fast. Resultatet er, at spejlet virker som et maleri, hvis motiv ændrer sig efter dit perspektiv.

Spejlet "Easel 40x71" fra Kristina Dam Studio koster 1549 kr. og kan købes her

WOUD Pocket spejl 

WOUD Pocket Mirror spejl med skål til genstande

Selve spejlet ved WOUD Pocket Mirror er en uanseelig, rund og rammeløs størrelse med plads til at vise dit ansigt og så ikke så meget mere. Spejlet byder dog på et lille stykke bekvemmelighed ved at have en skål i røget eg fortil, hvor du kan lægge ting i. Det kunne være bilnøglerne, som du tager på vej ud i verden efter at have tjekket din hage for skæg, du ikke ramte med barberbladet i første omgang.

Spejlet "Pocket" fra WOUD koster 1349 kr. og kan købes her

AYTM Angui spejl

AYTM Angui spejl med rosé kant

Her er endnu et AYTM spejl, dette med et ovalt design og en stilig rosé kant. Spejlet egner sig ligesom andre aflange spejle til at vise hele kroppen, når dets længde hænger lodret, eller et par hoveder, hvis længden hænger vandret. Hvor Angui har en niche blandt spejl til badeværelset er, at det med sin lyserøde ramme passer ind i visse badeværelser, der afviger fra de hvide klinkers/grå flisers tema.

Spejlet "Angui Rose 29x78" fra AYTM koster 1199 kr. og kan købes her

Gubi F.A.33 spejl

GUBI F.A. 33 spejl med buet messingkant

F.A.33’s navn er lige så sjovt, som designet er alternativt. Dette GUBI spejl har en kant i messing, hvis sider til højre og venstre går skråt ned som ved et trapez, mens top og bund buer indad og giver et look, der bærer indtryk af, at geometriens kantede figurer møder de buede organiske former. Af de årsager har spejlet en beroligende fremtoning sammenlignet med så mange skarpkantede spejle.

Spejlet "F.A. 33 54x80" fra GUBI koster 7595 kr. og kan købes her.

Menu Nimbus spejl

Menu Nimbus spejl Ø60 med flot ramme

Ved Nimbus spejlet bliver den runde spejlflade synligt integreret med messingrammen bagved, hvis diameter er større end spejlfladens og derfor viser sig som en grå cirkel uden for spejlet med luft mellem spejl og messingramme. Dette særlige rammedesign gør spejlet lettere at gribe om, uden du sætter fedtede fingre på spejlglasset. Det primære formål med designet er dog en æstetisk værdi.

Spejlet "Nimbus Ø60" fra Menu koster 3995 kr. og kan købes her.

Moebe wire spejl

Moebe letvægts vægspejl med wire til ophængning

Spejlet her er endnu et, hvor det er synligt, at det hænger fra væggen. Moebe spejlet hænger nemlig på en wire og har ingen ramme af betydning udover de tre små ”kløer”, der holder fast på det. Det er derfor et minimalistisk look, hvor spejlet ikke som sådan byder ind med æstetisk værdi, kun den funktionelle. Tvivler du på, om dit hjem levner plads til noget særligt spejl, er Moebe det sikre valg.

Spejlet fra Moebe i størrelsen Ø70 koster 2195 kr. og kan købes her.

HAY Strap spejl

HAY Strap Mirror Ø70 spejl med antracitfarvet ramme

Strap Mirror fra HAY hænger som antydet af navnet på en strop af gummi og har en tydelig, antracit ramme. Det ovale spejl passer fint ind i badeværelser, men den sorte ramme gør det også til en reel mulighed at have den hængende i et køkken eller en entré, der kører et moderne sort/hvidt tema.

Spejlet "Strap Mirror Ø70" koster 1799 kr. og kan købes her.

Meraki badeværelses spejl

Meraki spejl med messingramme til vådrum

Vi slutter af med at se på Meraki spejlet, der har et bredt design med runde kanter nærmest som brilleglas, der er velegnet til vådrum. Den gyldne messingramme giver i øvrigt spejlet et varmt, indbydende og lettere antikt look. Meraki spejlet er billigt relativt til mange andre spejle her på listen, så du kan købe 2-3 stykker i forskellige størrelser og være lidt kreativ i opsætningen af dem.

Spejlene fra Meraki koster 339-399 kr. og kan købes her.

Back to blog