Bænke og taburetter i indretningen

Inspiration til indretning med bænke og taburetter

Er du på udkig efter nye idéer til, hvordan du indretter dit hjem? For at få udnyttet kvadratmeterne på praktisk vis og stadig få en hyggelig indretning med plads til nips og tilbehør, kan det være en god idé at kigge efter bænke og taburetter, som kan bruges i flere af hjemmets rum.

Taburetter som del af indretningen

Billedet er fra @iamcamillalyderik

I denne artikel får du gode tips til, hvordan du kan indrette din bolig med både bænk til soveværelset, til stuen og diverse taburetter.

Idéer til indretning med bænk til soveværelset

Indretningen af soveværelset bærer typisk præg af harmoni, ro og plads til masser af opbevaring. Men har du overvejet, om en bænk til soveværelset måske kan forene alle ovenstående ting?

I dag finder du et stort udvalg af bænke, der passer rigtig godt ind i soveværelset. Flere af dem er lavet i bløde og behagelige tekstiler som fx velour, der bidrager til en hyggelig stemning. Derudover findes flere bænke til soveværelset med en integreret opbevaringsplads. På den måde får du både et dekorativt element flettet ind samtidig med, at du får endnu mere plads til opbevaring. I bænken er det nærliggende at opbevare sengetøj eller håndklæder, som normalt fylder i klædeskabet.

Bænk til soveværelse

Billedet er fra @interiorunivers

En bænk til soveværelset kan placeres flere steder i rummet. Placerer du den op ad en væg, kan du bruge den til flere dekorationer, opbevaring af bøger, tæpper mv. Alternativt kan du placere bænken foran sengen eller foran et smykkebord, hvor bænken får en ren praktisk funktion. Sidst men ikke mindst kan du også bruge en bænk i et walk-in-closet.

Fordelen ved at investere i en bænk til soveværelset, er, at den både er multifunktionel og flytbar. Du kan derfor nemt flytte den til andre rum i hjemmet, hvis du får lyst til at omrokere eller prøve noget nyt i indretningen.

Bænk til stuen

Billedet er fra @marieeigen

Sådan finder du den rigtige bænk til stuen

Udover en bænk til soveværelset kan det også være givtigt med en bænk til stuen. I stuen kan du bruge bænken til at skabe en rød tråd gennem to rum - fx spisestuen og dagligstuen. Bænken kan være et godt alternativ til en reol eller et konsolbord, og samtidig skaber den dynamik og plads til pynt og indretning i flere forskellige niveauer.

Men hvordan vælger du den rigtige bænk til stuen? Der findes i dag et stort udvalg af bænke hos både fysiske og online forhandlere. Her er nogle af de ting, der er værd at være opmærksom på:

  • Materialer - bænke fås typisk i flere forskellige materialer. De mest udbredte er traditionelt træ eller metal. Det traditionelle træ har en varm og blød fremtoning, mens bænke i sortlakeret stål egner sig perfekt til en mere rå og industriel indretning. Med en blød hynde til kan du stadig få en komfortabel bænk, selvom den er lavet i metal.
  • Form - når du køber bænk til soveværelset eller stuen, kan det give mulighed for at eksperimentere med formen. De fleste bænke er rektangulære men flere fås med hylder eller trin, der skaber en bænk med forskellige højdeniveauer. Trinene kan bruges til at opbevare forskellige potteplanter, magasiner, tæpper, puder, vaser og andet tilbehør, så du kan få spredt det til flere forskellige dele af stuen.
  • Ekstra dekoration - du kan give bænken dit helt eget præg ved at male den i en valgfri farve, lakere den eller male små finurlige detaljer på - fx roser eller dyr, hvis det er en børnebænk. Derudover kan du pryde bænken med lammeskind eller andre detaljer, der bidrager til at gøre bænken endnu mere hyggelig.

Bor du i et ældre hus, hvor køkkenet er adskilt fra spisestuen og dagligstuen, kan det være en god idé at overveje at investere i et integreret bord-bænke-sæt til køkkenet. På den måde vil du kunne få glæde af en lille spiseplads, hvor dine børn kan lave lektier efter skole eller kæresten sidde og holde dig med selskab, mens du laver mad.

Udover en bænk til soveværelset eller stuen er der andre rum i hjemmet, hvor det kan give god mening at indrette rummet med en bænk. Et af dem er entréen, hvor du typisk vil kunne finde bænke med integreret skohylde. Med en bænk i entréen bliver det nemmere tage sko på, og samtidig får du skabt en lidt hyggeligere atmosfære i et rum, der ellers emmer af ren praktik.

Taburetter som dekoration i hjemmet

Billedet er fra @marijerixte

Taburetter som dekoration i hjemmet

Taburetter fås i flere former, farver og materialer. Derfor er der rig mulighed for at bruge dem som en integreret del af den moderne boligindretning.

Du kan bruge taburetter som både en praktisk løsning eller som dekorativt pynt i hjemmet. Rent praktisk kan det være rart at have en taburet som en ekstra siddeplads rundt som sofabordet, når du holder fest og skal have plads til mange mennesker. Dernæst kan du bruge taburetten, hvis du skal nå noget fra de øverste hylder eller skabe hjemme i køkkenet. Har du små børn i husstanden, kan det anbefales at kigge efter taburetter med trin. På den måde kan dine børn også få glæde af taburetten og bruge den under madlavning, eller når der skal børstes tænder om aftenen.

Udover de åbenlyse praktiske fordele ved at have en taburet derhjemme er der god mulighed for at bruge den til pynt og dekorationer. I rum med skråvægge giver det god mening at have en taburet i hjørnet, der med sin lille størrelse passer helt perfekt ind. På taburetten kan du have en potteplante stående, der kan give rummet et friskt pust. Nogle taburetter er også lavet med integreret opbevaringsplads, hvor du fx kan opbevare magasiner eller andre nips.

Indret dit hjem med taburetter

Billedet er fra @_apartmentstories_

Taburetter kan stå alene eller bruges sammen med andre møbler som fx en bænk til soveværelset. Lave taburetter kan placeres under et skrivebord eller et smykkebord og tages frem efter behov

Ønsker du at finde mere inspiration til, hvordan du indretter dit hjem med en bænk til soveværelset, bænk til stuen eller taburetter? Med få klik kan du finde masser af gode idéer på sociale medier og hos bloggere, der deler ud af gode tips og tricks.

Back to blog