Borddækning med naturmaterialer

Borddækning med naturmaterialer

Hvis du er på udkig efter en smagfuld og kreativ måde at dække dit bord, hvorfor så ikke invitere naturen indenfor? Der er noget enkelt og levende over det naturlige look, om så det er fordi, du har en dug, service eller bordpynt af naturlige materialer, så giver det et autentisk og elegant look.

Produkter naturmaterialer er, som du måske kan gætte, lavet af materialer, der helt naturligt fremkommer i naturen, som f.eks. bambus, bomuld, træsorter, læder, hør og lignende. Naturmaterialer kan selvfølgelig også dække over mange andre materialer og elementer fra naturen, fx sand, marmor, sten og meget andet.

Der er en masse smukke, nemme og unikke måder at gøre bordet lækkert til middag, fest eller blot i hverdagen, som ikke kræver andet end en hurtig tur ud i det fri. Naturlig bordpynt er et perfekt komplement til en borddækning med naturmaterialer, og kan være med til virkelig at fuldende looket.

Strand borddækning

Billedet er fundet på Pinterest.

Hvilket look er du ude efter?

De fleste produkter i naturmaterialer vil have naturlige farver også. Det betyder, de ofte er holdt i mere neutrale, jordnære og afdæmpede farver. De kan sagtens være farverige, men de fleste produkter holdes i farver, der minder om det, materialerne har i naturen - det er jo en del af charmen.

Det betyder, at de ret let passer ind i de fleste hjem og til de flestes smag, men derfor kan det sagtens svare sig at gøre sig nogle tanker om, hvad præcis du er ude efter.

Skal du bruge det til en særlig lejlighed? I så fald, hvilken stil er pynt og service? Til festlige lejligheder kan du overveje finere materialer, måske i lyse farver, da det skal se mindre slid. Hvis det skal bruges ofte i det daglige, så kan det være det skal være i mere holdbare materialer, og materialer det er lettere at gøre rent.

Hvis du gerne vil dække dit bord med naturmaterialer til hverdag, så kan det være en idé at tage et kig på din øvrige indretning. På den måde kan du vælge noget, der passer til dit hjem. Du kan også matche det til bestemte typer service, hvis du vil.

Dækkeservietter er for eksempel en hurtig og let måde at pifte bordet lidt op, og så tjener det ovenikøbet en praktisk funktion, da det hjælper med at beskytte din bordplade. Særligt runde dækkeservietter er moderne lige nu - og med god grund. Det skaber et flot cirkulært mønster, når de bruges med en cirkulær tallerken, og det giver et stilfuldt look.

Borddækning med blomster og natur

Billedet er fundet på Pinterest.

Gør din borddækning unik og personlig

Hvis du gerne vil have inspiration, så er det oplagt at gå på en tur i dit nærområde eller holde lidt øje med naturen, når du er på ferie eller på tur rundt i landet. Der findes mange interessante og finurlige ting i naturen, som du kan tage med hjem og bruge til borddækningen.

Blomster, korn og planter kan bruges både friske og tørrede, sten og skaller fra stranden kan give et mere jordnært element, og bark, blade og fx træskiver kan give et lidt mere råt look. Hvis du samler nogle genstande sammen, så har du også med det samme et stiludtryk at gå ud fra.

Det gør også borddækningen endnu mere personlig. Hvert element fortæller lidt om, hvem du er, hvor du kommer fra, hvor du har været, og hvad du omgiver dig med. Det kan skabe et ekstra fint og personligt touch.

House Doctor dækkeservietter og borddækning

Billedet er fra House Doctor. Dækkeservietterne kan købes her.

Hvad kan du bruge på bordet?

Borddækning med naturmaterialer er kreativt, alsidigt, og der er utallige muligheder for at inkludere materialerne. En metode er selvfølgelig selv at finde ting i naturen, du kan bruge som pynt, men der findes også i butikkerne en masse smukke, praktiske og forskellige produkter, der laves i naturmaterialer, fx:

De kan kombineres på tværs af hinanden, du kan eksempelvis have en hvid bomuldsgud, en bordløber i hør og nogle træskiver til at stille vaser på. Det er enkelt, men effektivt, og giver et skarpt, skandinavisk look, der føles autentisk og hjemligt.

Der er ingen grænser for, hvor kreativ du kan blive. Naturmaterialer går fantastisk til både keramik og det finere, porcelænsservice. Det kan bruges til bryllupper, fødselsdage, til jul og til nytår - og selvfølgelig altid i hverdagen.

Skov borddækning med naturmaterialer

Billedet er fundet på Pinterest.

Få en ekstra flot borddækning med pynt fra naturen

Naturmaterialer er alsidige i deres enkelhed. De lækre materialer og (ofte) nedtonede farver betyder, de kan passe til de fleste lejligheder og opdækninger. De mørkere farver og lidt tungere materialer er gode til de mørkere årstider, mens lysere farver og lettere materialer er gode til foråret og sommeren.

Du kan også med rette give din borddækning et ekstra pift med pynt fra naturen. Det kræver lidt tid i hverdagen, men er særligt fint til specielle begivenheder. Det giver et naturligt sæsonpræget look, da du har pyntet med de planter og materialer, der findes i naturen lige nu.

Om sommeren og foråret betyder det smukke blomster og grønne planter, om efteråret er det gule, orange og røde blade og kastanjer, og om vinteren kan det være mistelten, gran og kristtjørn. Det giver masser af stemning og atmosfære til bordet, og så koster det ingenting.

Broste Copenhagen borddækning og service

Billedet er fra Broste Copenhagen. Bestikket kan købes her.

Vær ikke bange for at blive kreativ med kombinationerne

Måske synes du borddækning med naturmaterialer lyder lidt kedeligt eller ikke så farverigt? Du kan faktisk tilpasse det helt selv. Mange naturmaterialer er ganske rigtigt i nedtonede farver, og hvis du er til et enkelt, elegant og skandinavisk udtryk, så kan du holde dig til de afdæmpede og jordnære farver.

Men der er også rig mulighed for selv at kaste lidt farve på bordet. Det kan du gøre med blomster, keramisk service med en lækker glase, eller helt dybrøde blade fra naturen.

Du skal ikke være bange for at blive kreativ, for naturmaterialernes simple og rolige udtryk kan sagtens bære et væld af farver og kombinationer. På den måde kan du tilpasse det lige præcis til dig og din borddækningsdrøm.

Back to blog