Ligger du inde med nogle fliser, som du ikke ved hvad du skal gøre med? Uanset om det er klassiske fliser eller de mere spragede såsom marokkanske fliser, så findes der et hav af forskellige muligheder for at anvende dem i indretningen.
Hvad enten der er tale om hvide køkkenfliser, farverige og mønstrede marokkanske fliser, retrolignende brune fliser eller måske endda de grønne badeværelsesfliser fra 60'erne og 70'erne, så er der ikke nogen fliser, der er så umoderne, så de ikke kan give nyt liv og et personligt præg til dit hjem, så det bliver helt unikt.
Billedet er fra @mille_emilie
Det er nemlig ikke kun din indretning i form af møbler, der giver dit hjem et personligt præg. Det er også valg af nipsting, farver på væggene, særlige installationer, valg af lamper, belysning og andre ting, der afspejler præcis, hvem du er. Du har dermed masser af muligheder for at personliggøre dit hjem. Når du føler dig hjemme i dit eget hjem, kan du nemmere slappe af og være dig selv. Derudover får du også et inspirerende sted at være sammen med venner og familie.
Læs med herunder og bliv inspireret til hvorledes du kan anvende både nye og brugte fliser i indretningen.
Fliser i både ude- og indendørsindretningen
Ligesom med alle andre fliser, så kan du anvende fliser i alle rum i dit hjem og give nyt liv til din bolig. Der kan dog være nogle fliser, der er mere velegnede til nogle ting end andre. Du kan f.eks. anvende gamle marokkanske fliser ved at sætte dem uden på dine blomsterkasser. Så får du en glat og flot overflade, som pynter på terrassen eller altanen.
Hvis du genanvender gamle fliser eller bruger overskydende nye fliser fra et renoveringsprojekt på ting, som skal stå uden for året rundt, kan det dog være en god idé at sikre sig, at fliserne kan tåle hård frost, da visse materialer ikke tåler kulden. Mange fliser er beregnet til at være i badeværelset, køkkenet og bryggerset, og da disse rum er opvarmede, er der normalt ikke nogen grund til at bekymre sig om frostskader.
Billedet er fra @brezzadabruzzo
Når du anvender gamle eller nye fliser indendørs, er der nærmest ikke nogen grænser for, hvad du kan bruge dem til, og hvor du kan placere dem. Du bør dog sikre dig, at fliserne er rene og fri for bakterier, hvis du har tænkt dig at anvende dem i køkkenet i form af eksempelvis tallerkner eller bordskånere.
Udover at putte marokkanske fliser eller andre hårde klinker/fliser på dine blomsterkasser, så kan du eksempelvis også bruge fliserne på følgende måder:
- Beklædning på indervægge, som kan give et flot og særpræget look.
- Udsmykning ved sengegærdet i stedet for et traditionelt sengegærde.
- Sjov, pæn eller anderledes opdækning ved festbordet. Det kan fx være i form af navneskilte på små farvede fliser eller som anderledes bordskånere.
- Knuste fliser blandet med cement ophængt i massiv ramme. Her har du altså mulighed for at fremstille dit eget unikke og hjemmelavet kunstværk, som du kan have hængende i boligen.
- Overskydende fliser eller gamle fliser kan anvendes fra et større rum i et mindre, hvor det ikke er så vigtigt, at gulvet er pænt.
- Plade med gamle fliser i en firkantet plastikbakke med en rande, så du har et pænt sted at stille dine beskidte sko. Fordelen ved fliser, der er lagt og fuget er, at de er nemme at rengøre og tåler vand og skidt.
- Bordskånere til både varme og kolde ting. Fliser kan også bruges til at stille indendørsplanter på, så der ikke sker skade på spisebordet eller stuebordet.
- Hele eller smadrede fliser kan bruges til at forvandle et gammelt bord til et moderne bord med et personligt twist. Her kan du med fordel blande forskellige fliser, som giver et fint udtryk.
Ikke nok med at fliserne i indretning er æstetisk smukke, så er det også en unik mulighed for dig at have hænderne i noget kreativt. At dekorere med fliser kræver ikke den store teknisk snilde og er noget, som hurtigt kan tillæres. Derudover er det et forholdsvis billigt projekt, når du allerede har fliserne i forvejen.
Billedet er fra @julles_patriciervilla
Inspiration til brug af fliser fra badeværelset
Hvis du har nogle fliser, som er blevet til overs fra renoveringen af dit badeværelse, så er det oplagt at bruge dem i dit hjem, så de ikke skal kasseres.
Har du for nylig renoveret badeværelset – eller snart skal i gang med det – så vil du formentlig have en bunke gamle fliser, som du kan vælge at kassere, forære væk eller selv genanvende. Det særlige ved fliser fra badeværelset er, at de måske er mere beskidte end fliser, der har siddet på væggen i bryggerset eller køkkenet, men det er ingen hindring for at bruge dem. Du kan nemt genanvende de pæneste af dem.
Fliser fra badeværelset kan bruges til forskellige ting udendørs, og du kan f.eks. pynte blomsterkasser med dem eller lægge dem i et smart mønster på terrassen uden at fuge mellem dem. Du kan også stable badeværelsesfliserne og stille haveornamenter eller lanterner oven på dem. Sørg i så fald for, at fliserne ligger stabilt.
Billedet er fra @nybygget.stackfjardsvillan
Brug gamle eller overskydende marokkanske fliser
Når det specifikt gælder marokkanske fliser, så er det en stilart, som deler vandene. Hvis du kan lide de mønstrede marokkanske fliser, kan du nemt genanvende dem, ligesom du ville gøre det for alle andre designs og farver. Hvis du derimod ikke er så vild med de marokkanske fliser, så kan du enten male dem med pensel, spraymale dem eller måske sætte klistermærker oven på dem, sådan at de ændrer udtryk og kommer til at ligne helt andre fliser.
Fordelen ved ikke at kassere fliserne er, at du får fornyelse ind i dit hjem uden at bruge en masse penge på det. Ofte kræver genanvendelse af marokkanske fliser og andre klinker blot, at du har noget klæbe- og/eller fugemasse. Det er dog også oplagt at forsøge at sælge dine gamle marokkanske fliser, for da denne stilart er meget moderne, er det muligt, at andre kan bruge dine gamle fliser.