Den søde ventetid kan virke uendeligt lang, når du mest af alt glæder dig til at byde det nye familiemedlem velkommen. Men tiden kan med fordel bruges på indretning af babyværelse, så du er helt klar, når baby melder sin ankomst.
I denne artikel får du gode fif og råd med på vejen, som kan give dig inspiration til din helt egen indretning af babyværelset.
Billedet er fra @norregardnr9
Kreativ babyværelse indretning med tema
Langt de fleste babyværelser bærer præg af en neutral indretning med farvetemaer som lyserød eller blå. Men der findes et væld af andre alternativer, når du skal i gang med at indrette babyværelset - alternativer, der kan vække din indre kreativitet og skabe en babyværelse indretning, der skiller sig ud.
Billedet er fra @gedekid
Selvom det lille nye familiemedlem endnu ikke har fundet sin egen personlige hobby eller passion, kan du stadig udforske og dykke ned i mange temaer, som er afslappede i farver og udtryk og derfor egner sig perfekt til babyværelse indretning.
- Dyretema - dyr i skoven, insekter, dyr under vandet, bondegårdsdyr, eksotiske jungledyr - mulighederne er mange, hvis du vælger at tage udgangspunkt i dyr.
- Naturtema - en nattehimmel med måne og stjernelys, skovbundens dyr og planter eller andre naturtemaer er også en oplagt mulighed.
- Eventyr - både H.C. Andersen, Brødrene Grimm og Disney har spillet en stor rolle for mange generationers opvækst, og derfor er det ren nostalgi at kunne indrette et babyværelse med inspiration fra de folkekære eventyr og film.
- Musik - med musik som tema kan du dekorere vægge, vinduer, døre, hylder og sengetøj med noder og instrumenter, der samtidig kan stimulere din baby under opvæksten.
Billedet er fra @juliekirstine
Temaerne kan føres ud i livet og afspejle sig i flere dele af babyværelset:
- Farve og tapeter - farverne kan være inspirerede af naturens elementer, og tapeter kan give et friskt pust og bryde op med de almindelige, farvede vægge. Tapeter kan fås i skønne motiver med dyr, naturbilleder og meget andet
- Dekorationer - wallstickers og stickers til vinduer er et populært valg til indretning af babyværelset. Derudover kan du - hvis du har mod på det - gribe fat i penslen og udsmykke tremmesengen, vindueskarme eller kommoder med egne motiver.
- Plakater og minder - de bare vægge kan udsmykkes med plakater, fotos fra den første tid og hånd- og fodaftryk, der kan placeres langs en fin tidslinje på væggen.
De forskellige temaer og motiver kan, når barnet bliver større også være medvirkende til at bidrage til barnets læring.
Billedet er fra @majkenthrane
Gode råd til opbevaring i indretning af babyværelse
Mangel på opbevaringsplads er og bliver et af de største udfordringer for den moderne børnefamilie - og det er uanset, om du bor i en lille lejlighed eller en villa. For der er altid plads til kreative tips og tricks, der kan give plads til legetøj, sengetøj, puslebord og andet.
Er du udfordret på gulvplads, kan det være en god idé at bruge væghængte hylder som et alternativ til opbevaring af lette ting som legetøj, stofbleer og andet, som kan være rart at have inden for rækkevidde. Hylderne kan fx hænges over et puslebord. Et puslebord fylder rigtig meget, og derfor kan det være en god idé at overveje et væghængt fold-ud-puslebord eller en sammenklappelig model. På den måde sparer du en masse gulvplads.
Det lille spædbarn får i det første leveår ufattelig mange bamser, legetøj og lignende. I opbevaringskasser kan du bl.a. opbevare legetøj, så det ikke flyder rundt omkring. Kasserne kan bruges i mange år fremover - også når din baby bliver større. Kasser med hjul gør det nemt at flytte rundt på, så du skåner din ryg og samtidig kan omrokere dem på værelset. De kan fås med flere søde motiver, der passer perfekt ind i babyværelse indretning.
1) Luftballon lampe 2) Kanin lampe 3) Nordal 4) Sky lampe 5) Bloomingville 6) Hübsch 7) Hübsch 8) Panda lampe
Tænk en god belysning ind i babyværelse indretning
Det kan være nemt at sige - men hvad er en god belysning? Belysningen er vigtig i babyværelse indretning, fordi den både spiller en praktisk rolle, men særligt fordi den rigtige belysning skaber et trygt og varmt miljø for dit barn at være i. Men hvilke typer af belysning er værd at have med i overvejelserne under indretningen?
En natlampe med et dæmpet eller regulerbart lys er nærmest et musthave på ethvert babyværelse. En af de bedste former for belysning er lamper med mulighed for at regulere lyset, så du kan dæmpe det under putningen. Samtidig kan du bruge det om natten under amning eller bleskift.
For at skabe en hyggelig stemning på babyværelset kan du overveje at investere i en lampe med stjernehimmel. Lampen bliver uden tvivl et hit, så snart din baby begynder at være mere vågen og udforskende. Dit barn kan få glæde af lampen i mange år, da den kan bruges under leg.
En god loftslampe skal kunne give en god og varm belysning i hele rummet. Til trods for sit praktiske formål behøver den langtfra at være kedelig. Faktisk finder du et stort udvalg af loftslamper med motiver af dyr, som passer perfekt ind i babyværelse indretning. Vælg gerne nogle lamper, som designmæssigt også kan anvendes, når børnene bliver lidt større.
Billedet er fra @julierasmine
Spar penge og grib til vintage og genbrug
Indretning af babyværelset kan hurtigt blive en dyr affære. Derfor kan det godt betale sig at tænke i alternative baner, når du skal ud at forsyne børneværelset med møbler.
Der er måske allerede møbler og babytøj, som du kan hente rundt omkring fra familie og venner i din omgangskreds. Det er både billigt og bæredygtigt at genbruge, og samtidig får du givet en arv videre til dit barn - måske gennem et møbel, noget legetøj eller tøj, som du selv har brugt som spædbarn.
Hvis du dog ikke har nogle i den nærmeste familie, som ejer babytøj og legetøj, så kan du med fordel ty til de sociale medier. På Facebook finder du flere grupper og opslag, hvor du kan være heldig at finde flotte møbler til indretning af babyværelse. Hold derfor altid øjne og ører åbne for et godt tilbud.
Genbrugsbutikken er dog også en oplagt mulighed. Tager du turen forbi din lokale genbrugsbutik, kan du finde masser af skønne fund, som du kan lade dig inspirere af eller bruge i din babyværelse indretning. Inden du begiver dig ud på den store jagt efter gode loppefund, kan det være en god idé at lægge et budget, så du er sikker på, at indkøbene ikke tager overhånd.