Idéer og inspiration til indretning af teenage værelse

Idéer og inspiration til indretning af teenage værelse

Der vil komme et tidspunkt, hvor ens barn bliver voksen. Og i den overgang mellem barn og voksen, bliver det svært for forældrene at have meget at skulle have sagt om indretning af teenageværelset. Måske kan du få lov at komme med ideer og forslag, og måske kan du endda få lov til at være med til at planlægge indretningen. I kan gøre det til et fælles projekt at få lavet et fedt værelse til din teenager.

teenage værelse inspiration

Billedet er fra WOUD.

Barn bliver til teenager – hvad så nu?

Når det store barn så småt bliver teenager, sker der noget med hans eller hendes behov for at opholde sig på sit værelse. Det lille barn leger oftere i stuen, der hvor resten af familien er, men teenageren vil ofte hellere trække sig ind til sig selv og bruger meget mere tid på sit værelse. Tit kan det være sammen med vennerne, så dem skal man også huske at tænke ind i indretningen af teenager værelset.

Når man indretter et teenageværelse, vil der nok ryge en del legetøj ud til fordel for et mere voksent look. Det er en naturlig udvikling, og det kan være spændende at se, hvordan ens teenager vælger at gå til opgaven. Sker skiftet lidt efter lidt, eller er det hele rummet og alle møbler på én gang?

teenage værelse ideer

Billedet er fundet på Pinterest.

Teenagerens egen stil

Afhængig af hvilke møbler dit barn har på sit værelse i forvejen, kan der måske være nogle af dem, man med fordel kan genbruge i sin indretning af teenageværelset. Det kan give en blødere overgang, og måske er der faktisk nogle af møblerne, som din teenager stadig synes er meget fede. De kan eventuelt gives en overhaling med en gang maling eller kombineres med nye møbler, for på den måde at skabe et helt nyt look.

Tag eventuelt din teenager med i møbelbutikker, eller kig på nettet for at spore jer ind på, hvilken stil din teenager er ude efter. Og, hvis du må få lov, kan I hjælpes ad med at indrettet et fedt teenagerværelse.

De fleste teenagere har brug for et skrivebord med en god stol og en god bordlampe. De har naturligvis brug for en god seng, og en opbevaringsløsning til tøj og sko. Det er også en god ide med en reol eller hylder til bøger og nips.

Hvis din teenager har en hobby, der fylder meget, kan det være en god ide også at have den in mente, når I planlægger indretning. Måske kan hobbyen inkorporeres i indretningen af teenage værelset?

indretning af teenage værelse

Billedet er fundet på Pinterest.

Skal det være råt eller sødt?

Der er naturligvis forskel på om din teenager er en dreng eller en pige. Og der kan også være stor forskel på, hvor meget de går op i indretningen af deres teenage værelse. Måske får du helt frie tøjler og måske får du besked på at blande dig udenom. Uanset hvad er det rart med noget inspiration til indretningen.

Skal I indrette et teenageværelse med en rå stil, kan I kigge efter møbler i råt træ eller metal. Måske kan I finde et lækkert tapet med et råt look. Overvej hvilke farver I vælger, og vær opmærksom på om det er kolde eller varme farver, I vælger i forhold til hvilket udtryk, I er ude efter.

Blå, grå, grønne og hvide farver har det med at være lidt kolde i udtrykket. De kan tones, så de bliver varmere, og ellers kan man bløde udtrykket op ved hjælp af møbler og accessories i varme farver. Mørkt træ er godt til det formål.

Hvis I gerne vil have et varmere udtryk på teenageværelset, kan I vælge røde, orange, brune eller lilla nuancer. Også her kan man med fordel bløde op eller gøre udtrykket skarpere ved at bruge accessories i forskellige materialer og farver.

Er din teenager ude efter et feminint og blødt udtryk på sit værelse, så kan I med fordel lede efter lette og lyse møbler. Det er møbler med tynde ben og slanke linjer. Hvis det bliver for hårdt, kan det let blødes op med lækre puder og tæpper.

På et pigeværelse kan det være, I er ude efter nogle lysere farver. De kolde og varme farver gælder stadig her, men måske har I lyst til at lysne dem, så de bliver mere luftige og lette.

Lys til piger og mørk til drenge er naturligvis ikke en naturregel. Det er jo helt op til jer, hvordan I klarer indretningen af teenage værelset. Det kan også være hyggeligt med lyskæder og steder at hænge billeder og fotos op. Det kan eksempelvis være en opslagstavle eller lignende.

idéer og inspiration til indretning af teenageværelse

Billedet er fundet på Pinterest.

Hvad med vennerne?

De fleste teenagere vil gerne have mulighed for at gå op på deres værelse sammen med vennerne og lukke døren. Det skal der naturligvis også være plads til, og hvis ellers værelset er stort nok, kan I med fordel indrette et lille loungeområde, hvor der er plads til at hænge ud med vennerne uden, at de skal sidde i din teenagers seng.

Det er også en god ide at tænke lektielæsning ind i indretningen. Sørg for at der er en god læseplads og et godt skrivebord, hvor der er plads til en computer. Lav eventuelt plads til to, så vennens computer også kan være der.

Hvis din teenagers værelse ikke er så stort, kan det være smart at tænke i løsninger, der kan bruges til mere end én ting. Eksempelvis kan det være en ide med en høj seng, så der er plads til enten skrivebord eller hyggekrog under den. Eller det kan være en sovesofa, som både kan bruges som seng og som sofa, når vennerne er på besøg.

Husk at indtænke en let tilgængelig løsning til vasketøj. Jo lettere det er at komme til at smide sit vasketøj til vask, jo større er sandsynligheden for, at det bliver gjort. Man kan få mange fine løsninger, hvor man kan lukke af for vasketøjskurven, så man ikke behøver at se på den.

Måske er din teenagers ideer til indretning lidt outrerede, men måske kan det alligevel blive fedt på sin egen ungdommelige måde.

Back to blog