Inspiration til indretning af vinkælder & vinrum

Inspiration til indretning af vinkælder & vinrum

Hvis du endelig har fået muligheden for at realisere drømmen om en vinkælder, er du landet det helt rette sted. I dette blogindlæg sætter vi fokus på, hvordan du kan komme godt i mål med dit projekt om at indrette en vinkælder. Der er i dag mange forskellige løsninger, som du kan vælge iblandt. Her er det din opgave at spore dig ind på, hvordan din vinkælder skal se ud, hvilke elementer du ønsker at bygge din vinkælder med, samt hvor mange vine, som der skal være plads til.

Vinrum

Billedet er fra @berthelius_interiors

I dette blogindlæg forsøger vi at hjælpe dig og inspirere dig til, hvordan du får skabt lige præcis den vinkælder, som du længe har gået og drømt om. Det kan være svært at overskue, hvor du skal starte og slutte, samt hvordan du får skabt lige præcis det udtryk, som du går efter.

Fordelen ved at indrette en vinkælder eller et vinrum er, at du med få tips og tricks kan få et fantastisk resultat. Det handler i høj grad om at gøre de rette tilvalg og fravalg, så det samlede udtryk passer til det budget, som du har afsat til projektet.

Vinrum med glasdøre

Billedet er fra @woodupp_se

Optimale temperaturforhold til vinkælderen

Når du skal have lavet en vinkælder eller et vinrum, er det vigtigste, at rummet rent faktisk egner sig til opbevaring af vine. Uanset om du er vinentusiast eller vinsamler, så er det vigtigt at tænke i, hvordan vinene har de optimale forhold, så vinen også bevarer smagen, når du åbner den ved en særlig lejlighed. De optimale forhold, som vi kommer nærmere ind på, betyder at vinen modner og udvikler sig rigtigt med tiden. Hvis ikke du tager hensyn til forholdene for vinene, så vil det ødelægge de ellers mange gode flasker vin, som du har opbevaret.

Når vi taler om de optimale rammer og forhold for vinen, så er det blandt andet, at det helst skal være i relativt mørkt rum. Her er det helt ideelt at bruge en kælder, hvis du har mulighed for det, da der ikke er store temperaturforskelle i løbet af året. Hvis du kan finde et rum, hvor der næsten ingen sollys kommer ind, vil det klart være at foretrække. Det vil ligeledes være en fordel, hvis det er et rum, hvor der enten er kølige temperaturer eller, hvor der er en tilpasset luftfugtighed.

Et viktualierum kan ligeledes sagtens fungere som et oplagt vinrum, når du først får opsat nogle fine vinreoler og hylder, hvor vinene kan være placeret.

moderne vinkælder

Billedet er fra @kiradesign.dk

Skal du indrette din vinkælder praktisk eller æstetisk?

Når det kommer til indretning af en vinkælder, så bør du overveje om det hovedsageligt skal være en praktisk eller æstetisk indretning. Det kan naturligvis også kombineres på bedste vis, hvor du har den praktiske opbevaring og hvor det samtidig fungerer som et æstetisk showroom. Uanset hvordan du vælger at indrette din vinkælder, er indretningen helt klart den sjove del, da det er her, du kan sætte dit personlige præg. Der er i dag et bredt sortiment af vinkøleskabe, vinreoler og møbler, så der er noget at finde for enhver smag og stil.

Vinene skal være forholdsvis lette at komme til og bør ikke være placeret bag hinanden. På denne måde får du dannet et overblik og vinene er nemme at tilgå med synlige etiketter. Der er forskellige muligheder hvorpå du kan opdele vinene – det kan enten være ved hjælp af forskellige temperaturforskelle, druerne, årgange, vinregionerne eller noget helt femte. Du kan indrette en vinkælder uanset om du har 50 flasker eller 200 flasker, som skal opbevares. Det vigtigste er, at du får et sted, som du nyder godt af og samtidig sætter pris på.

Er dit vinrum eller vinkælder af en stor størrelse? Så kan du med fordel placere nogle møbler herinde, så det også fungerer som et opholdsrum, hvor du kan nyde et glas rødvin med familie og venner. Det kan enten være omkring et bord eller et par lænestole, som vil danne rammen for et hyggeligt og indbydende rum. Her kan du hurtigt få mange timer til at gå, hvor du både nyder smagen og synet af vinene.

vinrum i køkkenet

Billedet er fra @menzerkristensenhuse

Den traditionelle vs. den moderne indretning

Det første man lader tankerne føre hen til, når man hører ordet ”vinkælder” er formentlig et dunkelt rum med tunge møbler og gamle vintønder. Dette er den traditionelle og klassiske facon at indrette en vinkælder på, som rummer flere gode kvaliteter.

Men hvis ikke denne traditionelle stil passer ind til den resterende boligindretning, så kan du med fordel indrette vinkælderen mere moderne. Én måde hvorpå dette kan gøres er fx gennem lyse materialer og vægfarver. Hvis du ønsker ekstra lys og rummelighed, så kan en glasvæg eller glasdør være den oplagte mulighed. Her har du samtidig også mulighed for at nyde synet af de delikate vine, når du er i køkkenet eller spisestuen. Den mere moderne og lyse indretning vil skabe en minimalistisk og stilren vinkælder, som vil passe ind i de flestes hjem.

Rustik vinkælder

Billedet er fra @ravnarkitektur

Bliv inspireret til indretning af vinrum

Er du i tvivl om, hvordan du skal indrette din vinkælder eller dit vinrum, så er der heldigvis gode muligheder for at hente inspiration. Det er nemlig blevet utrolig populært at have en vinkælder i forbindelse med ens bolig, da flere og flere nyder vin eller er begyndt at samle på vin som en investering.

Du kan blandt andet her på siden få gode idéer til, hvordan du kan indrette dig med forskellige møbler og interiør i vinkælderen. I vores sortiment finder du flere forskellige materialer, som vil passe glimrende ind i vinkælderen. Her finder du også vinglas, som for alvor kan sætte prikken over i´et, når der skal nydes et glas.

Ved indretningen, kan du også med fordel bruge belysning til at skabe den helt rette stemning i rummet. De fleste ønsker en hyggelig stemning i vinkælderen, som man ofte kan få gennem afdæmpet lys. Men pas dog på med ikke, at gøre rummet al for mørkt, da der bør være lys nok til at læse alle vinetikkerne med årgang, drue og alkoholprocent.

Back to blog