Inspiration: Se det fineste julepynt i år

Kan du heller ikke få nok af glitrende julestjerner, søde kravlenisser og smukke julekugler? Så er du havnet det helt rigtige sted, hvor vi vil servere dig vores allerbedste inspiration til julepynt. Julen er årets hyggeligste fest, som vi varmer op til lang tid i forvejen, så vi kan få mest muligt nydelse og hygge ud af den.

Ingen jul uden en masse flot julepynt, som kan skrue yderligere op for julehyggen og de gode stunder med dine nærmeste. Herunder vil vi præsentere dig for fire velkendte brands, som i deres sortiment har en masse nydeligt og elegant julepynt. Vi giver dig desuden nogle gode tips og idéer til hvorledes du kan bruge julepynten i boligindretningen.

Det fineste julepynt i år

Billedet er fra Broste Copenhagen.

Pynt træet med stilfuld julepynt fra Broste Copenhagen

Juletræet. Man kommer ikke udenom det, det er unægtelig én af de vigtigste ting ved julen. Det er her vi gemmer de mange pakker under, danser omkring og synger salmer, og så pynter vi det naturligvis også. Hos Broste Copenhagen finder du et stort udvalg af julepynt til juletræ, som kan gå i generationer, og skabe utrolig mange smukke juleminder hos hele familien.

Julepynt til juletræ fra Broste Copenhagen tager afsæt i de neutrale farver, som passer ind i de fleste indretningsstile. Dette er fx en varm beige eller grå samt de afdæmpede nuancer såsom lysegrøn og lyserød. I dag er det altså ikke længere blot skarpe farver såsom mørkegrøn og rød, der karakteriserer julen og hitter i designprocessen af julepynt. Trenden i dag er at pynte med julepynt, som går mere i ét med den allerede eksisterende indretning i boligen.



Et element og materiale, som er populært hos Broste Copenhagen, er papirpomponer, der kommer i forskellige farvenuancer og figurer. Dette giver et anderledes og mere let udtryk til juletræet. Deres figurer af fugle har desuden en fast plads på juletræsgrenene i manges hjem, og derfor finder du naturligvis også et smukt udvalg af disse. Fugle symboliserer frihed, livsglæde og sjælen.



Intet juletræ uden en julestjerne – disse kan du finde et anderledes og unikt udvalg af fra Broste Copenhagen, nogle endda udformet som snefnug, der vil skabe et mere finurligt udtryk til juletræet, og adskille træet fra alle de andre.

Se hele Broste Copenhagens julekollektion ved at trykke her.

Se det flotteste julepynt i år

Billedet er fra House Doctor.

Julepynt med øje for genbrug fra House Doctor


House Doctor har et udvalg af fine juletræer i forskellige størrelser, herunder nogle som passer glimrende til entreen og vindueskarmen. Deres materiale gør, at de kan bruges år efter år. De laver juletræer, som er miljøvenlige og kan anvendes til indendørsbrug med eksempelvis hyggelige lyskæder. Træerne kan være medvirkende til at skabe en ufattelig hyggelig og behagelig atmosfære i hjemmet, og træet kan naturligvis pyntes lige præcis, som du og din familie ønsker det.

En mistelten holder sjældent særlig længe, medmindre du har fået din fra House Doctor. Her kan du bevare den søde og hyggelige tradition med en unik mistelten, der er udformet med sorte metal blade og hvide perler. En god undskyldning for at stjæle utallige af kys fra din udkårne.



Juletræerne og misteltener kan du anvende år efter år, og du slipper samtidigt for nedfaldne grannåle og støvsugning i tide og utide.



Se hele House Doctors julekollektion ved at trykke her.

Julepynt fra Georg Jensen

Billedet er fra Georg Jensen.

Georg Jensen julepynt til samlingen


Georg Jensen formår år efter år at udkomme med nyt flot julepynt, som er af god kvalitet, og pryder mange danskers hjem. I en stor andel af danskernes kasser med julepynt, vil man formentlig falde over noget af Georg Jensens fine julepynt – for nogle er det nærmest en blevet en hel samling gennem årene.



Georg Jensen er lig med dansk design og tradition. Du kan finde og købe fine lysestager, topstjerner og skønne ornamenter. Ornamenterne kan anvendes både til juletræet eller pynte i høje vinduer. Noget af pyntet kommer med graveret årstal, så du altid vil kunne mindes en helt særlig juleaften eller et helt særligt år. Selvom julen er indbegrebet af traditioner, så er hver enkel jul anderledes fra den forrige – og dette gælder ligeså Georg Jensens julepynt.



Der er tale om noget mere enkelt og stilren julepynt, som emmer af luksus og flot design. Georg Jensen er til dig, som ønsker noget mere eksklusivt julepynt, der kan bruges år efter år – og aldrig går af mode. Du kan snildt mixe det nye Georg Jensen julepynt med det fra de tidligere år.



Juleophæng fra Georg Jensen er den oplagte gaveidé til værtinden til julefrokosterne, adventsgave eller endda som den eftertragtede mandelgave. 


Se hele Georg Jensens julekollektion ved at trykke her.

Skriv en kommentar

Alle kommentarer modereres, inden de offentliggøres